----- SPAR 20% PÅ ALLE NATURSTENSBORDPLADER ----- Granit er en helt fantastisk natursten med mange bemærkelsesværdige fordele. Stenen egner sig til alle rum i huset, takket være dens styrke. Særligt som bordplade og fliser til gulvet, er granit et oplagt valg. Granit er ikke til at slide op, og holder til alt hvad hverdagen har at byde på.
Granitplader er som standard 20, 30 eller 40 mm. Andre tykkelser fås på forespørgsel.
Den daglige rengøring bør blot ske med varmt vand og en klud. Ved lidt mere genstridige pletter, kan en sæbespåneopblanding bruges. Efter behov kan hvilket som helst kraftigere rengøringsmiddel bruges.
Granit er syrefast, det betyder at du kan rengøre din nye bordplade med syreholdige rengøringsmidler, kalkfjerner og hvilket som helst andet rengøringsmiddel du har i skabet.
Granit tåler stor varmepåvirkning, men brug altid en bordskåner. I værste tilfælde kan pludselig høj varme trække det naturlige fedtstof ud af pladen, hvilket resulterer i skjolder eller brud.
Granit er en magmatisk bjergart, der består at flere forskellige mineraler. Det er et fantastisk naturmateriale, der stadig består, når træ og metal er forsvundet. Alle granitsten er desuden helt unikke, det er det charmerende ved natursten. ”Personlighedstrækkene” bliver skabt af naturens påvirkninger, det betyder at der ikke findes to ens plader.
Granit egner sig godt som køkkenbordplade, idet stenen tåler stor varmepåvirkning, er syrefast og kræver minimal vedligeholdelse. Stenen er modstandsdygtig overfor ridser, hvilket taler for at vælge en granit køkkenbordplade. Granit er desuden frostsikker, og egner sig derfor også til udendørsbrug. Belægningssten af granit er nærmest umulige at slide op, og holder minimum så længe huset står.
- Granit er et uforgængeligt naturprodukt
- Alle granitplader er unikke og er skabt af naturen
- Granit kræver minimal vedligeholdelse
- Granit er slidstærkt og frostsikkert
- Granit er syrefast
- Granitplader er modstandsdygtige overfor ridser
- Granit tåler stor varmepåvirkning